2025, januar: Åbent brev til BKF
Til Billedkunstnernes Forbund.
De demokratiske rettigheder og den kunstneriske ytringsfrihed er under angreb.
Jeg vil opfordre til at Billedkunstnernes Forbund offentligt fordømmer angrebene på de demokratiske rettigheder og den kunstneriske ytringsfrihed.
Københavns Kommune instruks om at begrænse ytringsfriheden i kommunens kulturhuse har ført til censur af udstillingen “Ung Dansk fotografi i 2024” på det kommunalt støttede Fotografisk center. Kunstnerkollektivet “BeforeForgetting” fik besked på at fjerne 10 sekunder i en video på syv minutter, fordi klippet havde Israelkritisk indhold.
I Brøndby Kommune har kommunen fjernet 4 Israelkritiske billeder af kunstneren Grete Folman fra en kunstudstilling på det lokale kulturhus “Brønden”. Det er, uanset hvad man måtte mene om Palæstinakonflikten, alvorlige og farlige angreb på de grundlovssikrede rettigheder, de demokratiske rettigheder og ytringsfriheden. Og her gælder det specifikt den kunstneriske ytringsfrihed.
Dertil kommer så det juridiske aspekt, at Brøndby Kommune direkte har overtrådt ophavsretsloven. BKF vandt i 1993 en ophavsretsag i Østre Landsret med Advokat Jørgen Jacobsen, “Syntesesagen”. En principiel dom, hvorefter det blev forbudt at fjerne kunst fra en kunstudstilling. Spørgsmålet er ligefrem om BKF ligefrem skal gå aktivt ind i Brøndbysagen uanset om Grete Folman er medlem af forbundet eller ej.
Jeg giver jer et link til en artikel i jeres fagblad fra 1993, skrevet af jeres daværende formand Jane Balsgaard.
Med venlig hilsen
Per Johan Svendsen
Link: Så vandt vi ‘Syntesesagen’.
Omtale (Retssag. Den lange rejse, Charlottenborg 1989). Jane Balsgaard. BILLEDKUNSTNERNES FORBUND – 40. årgang. nr. 2. maj 1993.